Studietur Aarhus · AI-webinarer · Åndedræt · Japan Posters · Tegn i Naturen · Guider · Ledelse

Foto fra WeekendFestivalen · Kreditering: Anne Bundgaard

Hej med dig

Tag med på Studietur til Aarhus · Vi byder også på 2 AI-webinarer, workshop i åndedræt, ikoniske japanske plakater, design på dit tøj med nål & tråd og tegn i naturen. Og så kan du guides til bedre freelance- og seniorliv, være med til at forbedre ledelse i mediebranchen og se en undersøgelse fra Dansk Design Center om design virker.

Gó fornøjelse fra Redaktionen.

Studietur til Aarhus med udstillingsarkitektur, sketchnoting og visualisering i psykiatrien

Kreditering: Johan Krarup

Om turen

15 medlemmer af Visuelt Forum indtager Aarhus.
Glæd dig til en forårstur med masser af hygge, netværk og fagsnak.

Praktisk info

  • Dato: 5. – 6. juni
  • Tid: Kl. 11:00 – 14:30
  • Sted: Skolen for Kunst & Design, Klosterport 4a, 8000 Aarhus C
  • Pris: fra 200,- kr.

Program - uddrag

  • Tegnestuebesøg hos udstillingsarkitekterne iovermorgen

  • Tre timers inspiration og workshop med Johan Krarup
    Emnet er SketchNoting. På jævnt dansk kaldet ‘Visuelle noter’. Johan tegner og fortæller. Og selvfølgelig skal vi selv kaste os ud i nogle visualiseringsopgaver.

    Du behøver absolut ikke at være en prof og garvet tegner for at deltage. Tænker du visuelt og kan du tegne en tændstiksmand og en sol, så har du alle forudsætninger for at kunne ‘sketch-note’!!!

  • Møde med lokale VIF'fere fra Aarhus og omegn, som fortæller om deres aktuelle projekter, bl.a. Tina Brixen, indehaver af bureauet Samlekraft og projektansat som visuel formidler i et forskningsprojekt for børn og unge i Psykiatrien i Region Midtjylland.

Rammer

Vi har vores kreative base i et værkstedslokale på Skolen for Kunst & Design.og skal selv rydde op efter os, men der må meget gerne grines, tegnes skæve streger og spildes kaffe på bordet. Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet, så der kan blive ændret lidt.

Tilmelding

Der er kun 15 pladser, så vær klar ved tasterne.

Læs mere, se hele programmet og tilmeld dig HER

....

Oplev en visuel rejse gennem Japans sjæl 

Kreditering: Design Museum Danmark

  • Dato: 20. maj
  • Tid: Kl. 16:00 – 18.00 
  • Sted: Design Museum Danmark
  • Pris: Gratis med no-show-fee

Træd ind i en verden, hvor kunst, kultur og historie smelter sammen i stærke visuelle fortællinger. På Designmuseum Danmark inviterer vi dig med på en inspirerende rundvisning i udstillingen Japan Modern Poster – en enestående oplevelse, der åbner døren til japansk grafisk design i verdensklasse.

Gennem mere end 100 ikoniske plakater tager udstillingen dig med på en fascinerende rejse fra efterkrigstidens spæde begyndelse til nutidens eksperimenterende udtryk. Her møder du pionerer, der genopfandt designet i skyggen af historien, og nye stemmer, der udfordrer og fornyer det visuelle sprog i en digital tidsalder.

Det er ikke bare smukke billeder – det er fortællinger om samfund, identitet og forandring. Plakaterne reflekterer både håb, uro og et stærkt ønske om fred og giver et unikt indblik i Japans kulturelle udvikling gennem årtier.

På rundvisningen får du perspektiverne bag værkerne, historierne om designerne og en dybere forståelse for, hvordan kunst og kommunikation kan påvirke vores syn på verden.

Vi glæder os til at tage dig med på en uforglemmelig rejse ind i Japans visuelle univers og byder bagefter på et glas vin.

Læs mere og tilmeld dig HER 

Find ro, energi og styrke i dit åndedræt

Kreditering: Karen Christensen Fotografi

  • Dato: 21. maj og 8. juni
  • Tid: Kl. 16:30 – 18:30
  • Sted: Havebyen Mozart 80, 2450 Kbh. SV
  • Pris: Fra 100,- kr.

Vidste du, at noget så enkelt som dit åndedræt kan være nøglen til både en sund krop og et stærkere sind?

På denne workshop lærer du effektive og simple vejrtrækningsøvelser, der øger iltningen i kroppen, styrker din koncentration og giver dig mere energi i hverdagen. Med daglig træning kan du samtidig reducere stress, forbedre din søvn og skabe større indre ro.

Anna Olesen er åndedrætsterapeut og vil bl.a. introducere dig for hyperventilation som en træningsform, som kan lindre smerter, dæmpe tankemylder, stress og sågar sænke et forhøjet blodtryk ved daglig træning.

Workshoppen er for alle, og du får mulighed for at øve dig i trygge rammer med plads til både ro og fordybelse.

Læs mere og tilmeld dig HER

2 gratis webinarer: Bliv skarpere med AI - fra data og tekst til stærk visuel formidling

Foto: Martin Damgård, Hverdagsvinkler

Hvordan kan du bruge AI som en aktiv medspiller i hele din formidlingsproces – fra tal og rå tekst til færdigt visuelt udtryk? I denne webinarserie, udviklet og faciliteret af Christian Made Hagelskjær fra Nul Hype, får du konkrete redskaber til at arbejde smartere og mere kreativt med AI. Du lærer at forstå og strukturere indhold samt til at redigere og tilpasse tekster, så de spiller optimalt sammen med dit design. Undervejs har vi fokus på kvalitet, troværdighed og kreativitet, så du får det bedste ud af AI – uden at gå på kompromis med fagligheden.

Du får også adgang til webinaret i 30 dage.

11. maj kl. 9.30-10.30: Digitalisering - Brug AI som sikker vidensbank, når du skal visualisere. På webinaret får du redskaber til at bruge AI som et værktøj, der overskuer og bearbejder tekst for os, så vi kan se muligheder for visualisering og som kan hjælpe med konkrete forslag til videre bearbejdning. Vi vil undgå AI-skabte fejl i indholdet og kigger både på en almindelig chatbot og på værktøjet NotebookLM. Vi sørger også for, at AI hjælper os med mere kreative løsninger. Tilmeld HER

1. juni kl. 9.30-10.30: Tekstredigering - Sådan redigerer du tekst med AI til dit layout. For layoutere af grafisk indhold til some, tryksager, websites og meget andet er her et webinar, der giver redskaber til at bearbejde tekster, så de spiller bedre sammen med dit design og dine skabeloner. Du får værktøjer til at redigere uden at ødelægge teksterne, uden at lave fejl og uden at blive uvenner med forfatteren, og bliver gode til samtidig at tjekke for fejl og stramme sproget op. Tilmeld HER

Mal med nål og tråd – design på dit eget tøj

Kreditering: Jane Ingerslev

  • Dato: 19. maj
  • Tid: Kl. 16:30 – 20:30
  • Sted: DJ, Gammel Strand 50, København K
  • Pris: fra 300 kr. 

Giv dit tøj nyt liv og skab dit helt eget udtryk med nål og tråd. På dette kreative kursus arbejder vi med broderi som en fri og eksperimenterende kunstform, hvor du “maler” direkte på tekstil med farver, former og sting.

Du får mulighed for at udvikle dit eget design og lære teknikker, der gør det nemt at skabe personlige og unikke detaljer på beklædning – en kreativ måde at udtrykke stil og identitet på

Glæd dig til en inspirerende workshop, hvor kreativitet, fordybelse og personlig stil er i centrum.

Læs mere og tilmeld dig HER

Tag med til Tegnedag i Naturen – find ro, kreativitet og fællesskab under åben himmel

Kreditering: Junie Nasja Bro-Jørgensen

Er du klar til at opleve naturens detaljer med nye øjne – og give din kreativitet et kæmpe løft?

Den 30. maj samles vi til en skøn Tegnedag i Naturen i smukke Silkeborg – og DU er inviteret.

Forestil dig en dag med:

  • Inspirerende tegneworkshop under åben himmel
  • Smukke motiver ved mosen og Almindsø
  • Øvelser i løv, træer og naturens finurlige former
  • Karikaturøvelser, der får dig til at se naturens personlighed
  • En skøn gåtur på ca. 5 km, hvor vi stopper og tegner undervejs
  • Frugt, kage og hyggelige pauser med kaffe
  • En is/kaffevogn ved søen til eftermiddagen — ren sommerstemning!

Det bedste? Workshoppen er for alle – både begyndere og øvede. Du får introduktion og gode værktøjer til at skærpe dine tegnefærdigheder – og måske blive endnu bedre til at observere naturens skønhed, både når du er her og på dine fremtidige ture.

Vi starter kl. 11 ved Silkeborg TRAILCENTER Vejlsøvej 9. Tag madpakke, tøj efter vejret og dit tegneudstyr med. Lad naturen inspirere dig – kom med og få en dag fyldt med kreativitet, godt selskab og naturoplevelser.

  • Underviser er Junie Nasja Bro-Jørgensen.
  • Vært og spørgsmål Pia Hansen Ph196897@yahoo.dk  
  • Det koster Gratis - men med No-Show på 400 kr.

Læs mere og tilmeld dig HER – og glæd dig til en dag, hvor naturens former bliver til kunst i dine hænder.

Kreditering: Janne Høgshøj & AIner

Hjælp med at forbedre ledelse i mediebranchen

Hvordan oplever medarbejdere egentlig ledelse i den danske mediebranche – og hvad betyder det for trivsel, motivation og arbejdsmiljø?

En ph.d.-undersøgelse fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet søger netop nu deltagere fra branchen til en vigtig spørgeskemaundersøgelse. Formålet er at skabe ny viden, der kan bidrage til bedre ledelse og stærkere arbejdspladser i medieverdenen.

Undersøgelsen tager kun 10–15 minutter at besvare og henvender sig til medarbejdere, der har arbejdet under samme leder i mindst én måned.

Deltag HER.

Som deltager får du mulighed for at modtage en rapport med de overordnede resultater af undersøgelsen.

Jo flere der deltager, desto stærkere bliver grundlaget for at forbedre vilkårene i branchen. På forhånd tak for jeres bidrag!

Guides til Freelancere & Seniorer

Kreditering: Freelancegruppen

360 Freelance Guide er din praktiske genvej til et stærkt og selvstændigt arbejdsliv. Siden samler konkret viden, erfaringer og værktøjer, der hjælper dig med at starte, udvikle og drive din freelanceforretning – fra de første kunder til økonomi, markedsføring og personlig trivsel.

Uanset om du er ny freelancer eller ønsker at løfte din forretning til næste niveau, får du indsigt i alt fra at finde din niche og sætte din pris til at skabe balance i arbejdslivet og udvikle dine egne projekter. 

Kort sagt: En inspirerende og brugbar guide, der gør dig klogere på både forretning, frihed og det liv, du selv vil skabe som freelancer.

Se guiden HER


Senior Universet i Dansk Journalistforbund er et inspirerende vidensunivers for dig, der vil skabe et meningsfuldt og aktivt seniorarbejdsliv. Her får du konkrete refleksioner, værktøjer og perspektiver, der hjælper dig med at navigere i overgangen fra karriere til nye muligheder – uanset om du er 55, 60 eller 65+.

Siden giver dig indsigt i alt fra karrierevalg, kompetenceudvikling og efteruddannelse til livsvalg, identitet og balance, når arbejdslivet ændrer sig. Du bliver guidet til at tænke fremad, træffe bevidste valg og finde nye veje – hvad enten det er fortsat arbejde, freelance, deltid eller et helt nyt kapitel.

Kort sagt: Et inspirerende univers, der hjælper dig med at forme dit seniorliv med både retning, frihed og mening.

Se universet HER

Dansk Design Center: Design skaber vækst i danske virksomheder

Kreditering: Dansk Design Center

Fra æstetik til strategi: Design SKABER vækst i danske virksomheder. Vi ved det jo godt – men nu er der tal på.
Undersøgelsen Design Delivers fra Dansk Design Center bekræfter, at design langt fra kun handler om æstetik. Flere og flere virksomheder bruger design som et strategisk værktøj – til innovation, digitalisering og grøn omstilling. Og det virker: 9 ud af 10 virksomheder oplever, at design styrker både konkurrencekraft, brand og kundeoplevelse. Jo tidligere design tænkes ind, desto større værdi skaber det. Det er ret stærk dokumentation for den værdi, vi som grafikere og designere bidrager med hver dag.  Se og hent undersøgelsen HER.
 

Tjek alle events i DJ og A-kassen

Vil du fylde din værktøjskasse med ny viden, friske perspektiver og masser af inspiration?
DJ og A-kassen byder på et væld af lærerige og aktuelle kurser, seminarer, foredrag, webinarer og events, der styrker dig fagligt – og giver dig lyst til mere.

Uanset om du vil udvikle din karriere, udforske nye veje eller bare blive klogere på det, der rører sig lige nu, er der noget for dig.

 

Tak fordi du læste med. Kærlig hilsen fra Redaktionen.

Skriv til os HER  · Se vores hjemmeside HER