WeekendFestival · Tegn i Naturen · Generalforsamling · Livshistorie · NytårsTaffel 🎉

Hej med dig

Vi glæder os til at byde dig velkommen 14. og 15. marts til årets WeekendFestival & Generalforsamling i din faglige legeplads og dit kreative fællesskab i Visuelt Forum. Du kan også skåle med kolleger ved Freelancegruppens Nytårstaffel 27. januar, Tegne i Naturen 30. maj og Læse om Livshistorie. Og du får lige et par eksempler på de mange lærerige og inspirerende events i DJ og A-kassen og kan søge Vederlag hos VISDA.

Har du forslag til events eller idéer, så send dem endelig til post@visueltforum.dk

Kærlig hilsen fra Redaktionen ❤️

Foto: MBK · Anne Skare Nielsen · Nul Hype · Hotel 25H

🎉 WeekendFestival: Tegn Tiden – Drøm, Skab og Genopdag Dig Selv

✏️ Er du klar til to dage fyldt med kreativ energi, nye perspektiver og fællesskab? Kom med til WeekendFestival d. 14.–15. marts i MBK, København, hvor vi tegner fremtiden, udforsker visuel kommunikation og finder ny retning i vores fag.

  • Bliv inspireret af spændende oplæg – bl.a. med futurist Anne Skare Nielsen og Christian Made Hagelskjær fra Nul Hype
  • Netværk med andre grafikere og kreative sjæle.
  • Få ny viden om trends, AI, design, kreative rum og meget mere.
  • Nyd middag på Food Club, StreetArt Walk&Talk og masser af kreative samtaler.

Det her er din chance for at zoome ud, zoome ind og tegne din egen vej ind i fremtiden som visuel skaber.

  • 14. - 15. marts 2026.
  • 10:00 –14.00
  • MBK Pilestræde 61, København

Tilmeld dig nu – pris fra kun 200 kr. 💚

Læs mere og tilmeld dig HER.

Foto: Janne Høgshøj & AIner

🎨 Generalforsamling i Visuelt Forum

Kom til Generalforsamling i Visuelt Forum

  • 14. marts 2026
  • 16.30–18.00
  • MBK Pilestræde 61, København

Velkommen til årets vigtigste samlingspunkt i dit kreative fagfællesskab. Her mødes vi, der arbejder med visuel kommunikation — fra design og illustration til web, layout og infografik — for at dele idéer, påvirke fremtiden og styrke vores fag sammen. Du behøver ikke tilmelde dig – du kommer bare.

🎯 Du og din stemme betyder noget
Tag del i beslutningerne, vær med til at forme næste års aktiviteter og netværk med andre kreative sjæle. Har du lyst til at sætte et ekstra præg? Overvej at stille op til bestyrelsen og få indflydelse på events, samarbejder og faglige initiativer.

Vi glæder os til at se dig – med idéer, energi og passion for det visuelle liv.

Læs mere HER

Illustration: Underviser Junie Nasja Bro-Jørgensen

🌿✏️Tag med til Tegnedag i Naturen – find ro, kreativitet og fællesskab under åben himmel

Er du klar til at opleve naturens detaljer med nye øjne – og give din kreativitet et kæmpe løft?

Den 30. maj samles vi til en skøn Tegnedag i Naturen i smukke Silkeborg – og DU er inviteret.

Forestil dig en dag med:

  • Inspirerende tegneworkshop under åben himmel
  • Smukke motiver ved mosen og Almindsø
  • Øvelser i løv, træer og naturens finurlige former
  • Karikaturøvelser, der får dig til at se naturens personlighed
  • En skøn gåtur på ca. 5 km, hvor vi stopper og tegner undervejs
  • Frugt, kage og hyggelige pauser med kaffe
  • En is/kaffevogn ved søen til eftermiddagen — ren sommerstemning!

Det bedste? Workshoppen er for alle – både begyndere og øvede. Du får introduktion og gode værktøjer til at skærpe dine tegnefærdigheder – og måske blive endnu bedre til at observere naturens skønhed, både når du er her og på dine fremtidige ture.

Vi starter kl. 11 ved Silkeborg TRAILCENTER Vejlsøvej 9. Tag madpakke, tøj efter vejret og dit tegneudstyr med. Lad naturen inspirere dig – kom med og få en dag fyldt med kreativitet, godt selskab og naturoplevelser.

  • Underviser er Junie Nasja Bro-Jørgensen.
  • Vært og spørgsmål Pia Hansen Ph196897@yahoo.dk  
  • Det koster Gratis - men med No-Show på 400 kr.

Læs mere og tilmeld dig HER – og glæd dig til en dag, hvor naturens former bliver til kunst i dine hænder.💚

Foto: Karen Hedegaard & Askov Højskole

✏️ Karen skrev sin livshistorie på Askov Højskole

Rapport fra Karen Hedegaard 

Jeg har netop været på efteruddannelse på Askov Højskole – en uge, hvor alt handlede om at skrive sin livshistorie. Dagene begyndte med morgensang og inspiration, og fortsatte med intensiv undervisning i at skrive erindringer med følelser, rytme og nærvær.

Resten af dagen skrev jeg. Og skrev. Og skrev lidt mere. I pauserne kunne jeg gå en tur – men ellers var der kun ét fokus: ordene. At have tid, ro og rammer til fordybelse, uden indkøb, madplaner eller praktiske gøremål, var en gave. Jeg var i en skriveboble.

Vi var 24 deltagere – primært kvinder med livserfaring og historier på hjerte. Sammen skabte vi et trygt rum, hvor både de lyse og de mere smertefulde begivenheder fik plads. Det blev næsten terapeutisk at dykke ned i sit liv med pen og papir – og samtidig utroligt givende.

Jeg skriver til daglig meget faktuelt. På kurset ville jeg lære at skrive med hjertet frem for hovedet. Mere lyrisk. Mere sanseligt. Det lykkedes. Jeg fik ikke skrevet min samlede livshistorie, men jeg skrev vigtige nedslag – tekster, der betyder noget for mig.

Efter hjemkomsten har jeg skrevet videre. Om det bliver til en bog, eller forbliver i en mappe på computeren, ved jeg endnu ikke. Men jeg har fået modet til at skrive mere og anderledes – også med tanke på mit professionelle virke.

Kurset Skriv din livshistorie gentages 8.–14. november - se det HER, og det har været en oplevelse, jeg er dybt taknemmelig for. Tak til Visuelt Forum og VISDA for efteruddannelseslegatet, der gjorde det muligt.

Karen Hedegaard 💚

Illustration: Bo Sørensen & AIner

🎉 Kickstart 2026 med bobler, netværk & gode vibes

Kære freelance-kollega

Vi håber, du er klar til at sparke det nye år i gang i fællesskab, glæde og godt humør 🥳

  • Tirsdag d. 27. januar 2026
  • 16.00–18.00
  • DJ, Gammel Strand 46, 1. sal – Store Strand & Lille Strand

Freelance Nytårstaffel 2026 – et dejligt, uformelt møde, hvor du kan:

  • Skåle for et fremgangsrigt nyt år
  • Møde gamle og nye freelancere, netværke og udveksle idéer
  • Nyde bobler og lækkerier fra FreelanceGruppen

Uanset om du er ny i gamet, allerede har masser af erfaring — eller bare trænger til en god snak med branchefolk — så er dette det perfekte kick-off på 2026.

Vi glæder os til at fejre dig og vores freelancefællesskab.

Tilmeldingsfrist: 26. januar kl. 15:00. Gå ikke glip af chancen for at starte året med energi, inspiration og netværk.

Lær mere og tilmeld dig HER 

Foto og grafik: DJ Kommunikation

🎯 Tjek alle events i DJ og A-kassen

Vil du fylde din værktøjskasse med ny viden, friske perspektiver og masser af inspiration? 🚀
DJ og A-kassen byder på et væld af lærerige og aktuelle kurser, seminarer, foredrag, webinarer og events, der styrker dig fagligt – og giver dig lyst til mere.

Dyk fx ned i:

  • Branding – bliv skarp på fremtidens positionering
  • AI & Monopolet – når teknologi møder kreativitet
  • Events om freelance- og iværksætterliv
  • Oplæg om AI og kreativitet i praksis

Uanset om du vil udvikle din karriere, udforske nye veje eller bare blive klogere på det, der rører sig lige nu, er der noget for dig.

Husk at søge VISDA’s tillægsvederlag

VISDA åbner for ansøgninger 6. januar 2026 – og sidste frist er 31. marts 2026.

Grafikere, billedkunstnere og kunsthåndværkere kan søge tillægsvederlag og få del i puljen med ikke-krediterede midler.

Ja, systemet er lidt kringlet – men belønningen kan være overraskende god.
Pengene udbetales omkring juni, og for nogle svarer det til meget pæn timeløn 😉

Søg her:

Hvor kommer pengene fra?
Pengene stammer fra licenser, som bl.a. uddannelsesinstitutioner og museer betaler for at bruge ophavsretsbeskyttede billeder. VISDA opkræver licenserne og fordeler midlerne videre til ophavspersonerne – måske også til dig.

I 2024 blev der udbetalt 4,8 mio. kr. til 335 modtagere. Beløbene lå mellem 2.400 og 87.000 kr.

----

Tak fordi du læste med ❤️

Kærlig hilsen Redaktionen · Skriv til os HER