Gert Laursen

Adobe Express

Adobe Express er et online designværktøj fra Adobe, der gør det nemt at skabe grafik, videoer, præsentationer og websider – selv uden avancerede designfærdigheder.

Programmet henvender sig især til marketing- og kommunikationsfolk uden designbaggrund, SoMe-managers, studerende og små virksomheder. Men mange af Adobe Express' funktioner vil også være nyttige for grafikeren. Med Adobe Express får du adgang til tusindvis af skabeloner, stockbilleder, ikoner samt AI-værktøjer, der f.eks. kan fjerne baggrunde eller generere billeder.

Programmet er webbaseret og findes både i en gratis version og en betalingsversion. Som en del af Adobe-familien integrerer det nemt med programmer som InDesign og Photoshop. Du kan f.eks. eksportere dine InDesign-dokumenter til Adobe Express, hvor du eller en kollega kan arbejde videre med materialet.

Hvis du arbejder med sociale medier, får du også adgang til en indbygget funktion til planlægning af opslag. 

Kursets indhold

  • Oprettelse af SoMe-grafik til f.eks. opslag på Instagram, Facebook, TikTok og LinkedIn
  • Oprettelse af animationer
  • Oprettelse af trykte publikationer som f.eks. flyers og plakater
  • Brug af Express som videoeditor: Saml videoer, billeder og tekst.
  • Oprettelse af brandpakker med logoer, farver og skrifttyper
  • Brug af AI-værktøjer
  • Samarbejde med ikke-grafiske kolleger via Adobe Express
  • Færdiggørelse af produktet til print eller de sociale medier
  • Omdannelse af kampagner til forskellige formater
  • Samspil med Photoshop, Illustrator og InDesign

Varighed: 4 timer.
Målgruppe: Grafikere, illustratorer, art directors og andre kreative, der arbejder professionelt med Adobe-programmerne.

Underviser
Gert Laursen er indehaver og kursusleder hos Advice360. Han har undervist i Adobe-programmerne siden 2007 og har stor praktisk erfaring med grafisk produktion, AI, automatisering og effektive workflows. 

Spørgsmål til post@visueltforum.dk⁠⁠⁠⁠⁠⁠⁠

23 Nov

Adobe Express

Kategori

Webinar, Webinarer, Grafik & illustration, Journalistik, Foto, Kommunikation & PR, Studieliv, Karriere & forretning, Sociale medier, TV- og Filmproduktion, Ledig, Studerende, Forretningselvstændig, Pensionist, Nyuddannet, I job, Leder

Dato

Start  23. nov. 2026 08.00Slut  23. nov. 2026 12.00

Sted

Online

Arrangør

Visuelt Forum

Pris

Fra 100.00 kr.
Tilmelding