Nyt i Adobe · Festival i Malmö · Bogbinding · Design Matters · Dig & AI · Søg legat · Papirflet · Marmorering

Foto fra WeekendFestivalen · Kreditering: Anne Bundgaard
Hej med dig
Glæd dig til lærerige og inspirerende events. Onlinekurser i Adobepakken, Design Matters Online, Illustrationsfestival i Malmö samt workshop i bogbinding, papirflet og japansk marmorering. Du kan søge legat til efteruddannelse og svare på hvad AI betyder for dig. Mange af vores events er også for ikke-medlemmer, hvis du har en kollega, der godt vil lære os at kende. Dyk ned i det hele nedenfor ;-)

Kreditering: Emily Bernal
Bliv opdateret på Adobe Creative Cloud
Adobe-programmerne udvikler sig lynhurtigt – og nu kan du blive opdateret på de nyeste muligheder inden for AI, automatisering og smartere workflows. I et intro-webinar og 6 praksisnære hands-on onlinekurser guider Gert Laursen fra Advice360 dig gennem nyheder og effektive værktøjer i Photoshop, Illustrator, InDesign, Firefly, Adobe Express, Acrobat og Creative Cloud.
Vælg det online-kursus, der passer til dine arbejdsopgaver – eller deltag i hele rækken, og få endnu mere ud af Adobe-programmerne i din kreative hverdag. Målgruppe er alle, der arbejder professionelt med Adobe-programmerne.
Pris 100 kr. pr. webinar og online-kursus. Du får slides og optagelse til at se eller gense on-demand.
Intro-webinar:
-
30. september kl. 9.00–10.30: Få mere ud af Adobe Creative Cloud – nyheder, AI, beta-funktioner og smartere workflows. Tilmeld senest 25. september kl. 09:00.
Hands-on online-kurser:
- 20. oktober kl. 9.00–13.00: Photoshop – nye værktøjer og AI
- 28. oktober kl. 9.00–13.00: Illustrator – smartere vektorgrafik
- 4. november kl. 9.00–13.00: InDesign – effektiv og moderne produktion
- 16. november kl. 9.00–13.00: Firefly – AI for grafikere og illustratorer
- 23. november kl. 9.00–13.00: Adobe Express – effektiv produktion til sociale medier
- 9. december kl. 9.00–12.00: Creative Cloud, Acrobat og PDF – workflow, deling og aflevering
Tilmeld dig og se intro-webinar og alle online-kurserne i eventkalenderen HER
17. oktober - eller både fredag og lørdag: Tag med til IllustrationsFestival i Malmö

Kreditering: Elisabet Ericson
Tag med én dag – eller snup både fredag og lørdag :-)
Kun tid lørdag 17. oktober? For bare 100 kr. får du Illustrationsfestival, oplæg, workshops, transport, lidt at spise – og kreativt selskab hele dagen.
Har du lyst til hele pakken fredag + lørdag? Så glæd dig også til reception, museum i Lund, fælles middag, hotelovernatning, hyggelig VIF-bar og fælles togrejse.
Prisen er 100–695 kr. afhængigt af overnatning og kontingenttype og inkluderer blandt andet transport, måltider og hotel.
Følg også med på VIF’s Facebook – og send gerne idéer til studietur@visueltforum.gl.
Se priser, programmet og tilmeld dig senest 8. oktober HER.
Hvordan påvirker AI dit arbejdsliv?

Kreditering: Nahrizul Kadri
Bruger du AI i dit arbejde og betragter det som et nyttigt og effektivt redskab til visuel kommunikation - eller er du bekymret for, hvad udviklingen betyder for dit fag og din fremtid?
Måske har du allerede oplevet at miste opgaver, kunder eller indtægt på grund af AI.
Visuelt Forum vil gerne vide noget om dine erfaringer – både de gode og de svære. Dine svar hjælper os med at udvikle relevante kurser og tilbud og med at varetage medlemmernes interesser i Dansk Journalistforbund.
Spørgeskemaet er anonymt og tager kun 6–8 minutter.
Del gerne dine erfaringer og besvar spørgeskemaet HER.
15. - 16. november: Design Matters online – live eller on demand

Kreditering: Design Matters
Design Matters – se det online, når det passer dig
Mens We Love Graphic Design holder pause frem til 2027, kan du stadig få en stor dosis international designinspiration med Design Matters 14.–15. november 2026.
For kun 500 kr. får du ikke bare adgang til årets talks – du kan også se og gense oplæg on demand og dykke ned i talks fra tidligere års Design Matters-konferencer. Normalprisen er 1.300 kr.
Årets program byder på profiler med tilknytning til blandt andre Duolingo, Figma, Miro, Medium, Valtech og Airbnb og sætter fokus på digitalt design, AI, kreativitet og designerens rolle i en verden i hastig forandring.
- 14.–15. november 2026
- 100 % online – live og on demand
- Adgang til talks fra tidligere år
- Pris fra 500 kr. – normalpris 1.300 kr.
- For DJ-medlemmer og ikke-medlemmer
Se det live, senere eller igen – og få international designinspiration, når det passer ind i din hverdag.
Se programmet på Design Matters HER
Se Design Matters Insta for opdatering
Læs mere og tilmeld dig HER
Hvad vil du blive bedre til? Søg legat til efteruddannelse.

Har du et kursus, en konference eller ny faglig viden i kikkerten? Så søg Visuelt Forums Efteruddannelseslegat og giv din faglige udvikling et skub.
Du kan søge op til 6.000 kr. til kursus og materialer samt op til 3.000 kr. til transport og overnatning inden for det visuelle felt.
Uanset om du arbejder med grafisk design, illustration, digitalt design eller visuel kommunikation, er legatet en mulighed for at lære nyt, styrke dine kompetencer og udvide din faglige horisont.
Ansøgningsfrist: mandag den 2. november kl. 12.00.
Hvad vil du lære næste gang? Måske kan Visuelt Forum være med til at gøre det muligt.
24. oktober: Workshop i japansk marmorering

Kreditering: Skovbo Billedskole
Flyd med farverne – oplev den japanske kunst Suminagashi
- 24. oktober kl. 10:00 – 15:00
- Skovbo Billedskole, Dalbyvej 2A, 4140 Nørre Dalby v. Borup
- Fra 500,-
Forestil dig blæk, der danser på vandets overflade og langsomt forvandler sig til organiske mønstre, der minder om skyer, røg eller bølger. Suminagashi er verdens ældste japanske marmoreringsteknik – en meditativ og næsten magisk proces, hvor vand, tusch og en smule oksegalde skaber unikke mønstre, som aldrig kan gentages.
På workshoppen eksperimenterer vi med farvernes bevægelser og overfører de flydende mønstre til papir. Resultatet er smukke, håndlavede ark fyldt med liv, tilfældigheder og æstetiske overraskelser.
Du behøver ingen erfaring – kun lysten til at lege, udforske og lade dig inspirere af en flere hundrede år gammel japansk kunstform. Vi sørger for materialerne, og du kan glæde dig til at tage en stor bunke personligt marmorerede papirer med hjem.
Vi mødes på skolen kl. 9.50. Der er mulighed for samkørsel, og kommer du med tog til Borup, er der cirka 2 km til skolen. Der kører også bus gennem byen.
Læs mere og tilmeld dig HER
27. oktober: Workshop - fra papir til flettet design

Kreditering: Marianne Dunker
Smid ikke papiret i papirkurven – brug det til at flette en
Ordet papirkurv har nu fået en helt ny kreativ betydning. Kan brugt papir få nyt liv som design? Ja – når papir, håndværk og kreativitet flettes sammen.
På workshoppen lærer du sammen med grafisk designer Marianne Dunker at forvandle brugte papirtyper, der egner sig til fletning, til unikke kurve. Du lærer at skære, folde og flette papiret i hånden – og fordi materialerne er forskellige, bliver ikke to kurve ens. En kreativ hands-on workshop for dig, der elsker papir, design, genbrug og grafisk håndværk.
- 27. oktober kl. 16.30–20.30
- Forbundshuset, Sluseholmen, København
- Pris fra 100 kr.
- Kun 12 pladser
Genopliv papiret – og gå hjem med dit eget flettede design.
Læs mere og tilmeld dig HER
26. november: Workshop i bogbinding

Kreditering: Helle Vibeke Jensen
Smudsomslagets vidunderlige muligheder
Kom med til en kreativ bogbinderworkshop med illustrator, forfatter og billedkunstner Helle Vibeke Jensen.
Med udgangspunkt i Hiroko Oyamadas to japanske værker Hullet og Fabrikken dykker vi ned i bøgernes ord, stemninger og detaljer – og omsætter dem til vores egne personlige smudsomslag.
Vælg én af bøgerne, læs eller lyt gerne til den på forhånd, og medbring den i fysisk form.
Alle materialer er klar på stedet. Medbring blot papirsaks, skalpel, skæreunderlag og stållineal.
En workshop, hvor litteratur, illustration, grafisk design og boghåndværk mødes.
- 26. november kl. 15:30 - 20:30
- Sluseholmen 1K 2450 København SV
- Fra 100,- kr.
Læs mere og tilmeld dig HER
Tjek alle events i DJ og A-kassen
Vil du fylde din værktøjskasse med ny viden, friske perspektiver og masser af inspiration?
DJ og A-kassen byder på et væld af lærerige og aktuelle kurser, seminarer, foredrag, webinarer og events, der styrker dig fagligt – og giver dig lyst til mere.
Uanset om du vil udvikle din karriere, udforske nye veje eller bare blive klogere på det, der rører sig lige nu, er der noget for dig.
- Se alle arrangementer i DJ HER
- Og alle events i A-kassen HER
